Velkommentil det Thaarup'ske BryghusSiden for begyndere i ølbrygningens kunstDet Thaarup’ske Bryghus er grundlagt som et familieforetagende i sommeren 2004 af Martin og Kasper Thaarup. Denne side er dedikeret til de amatører der, ligesom os, har lyst til at prøve sig med ølbrygning når det er allermest simpelt. Vi i det Thaarup’ske bryghussætter sætter en ære i at arbejde med både brygning og materiel for at forsøge at udarbejde den nemmeste og billigste måde at brygge øl på, og samtidigt sikre at kvaliteten på produktet er i top. Først og fremmest skal det siges at ølbrygning er for alle. Hvis du går og tror det er kompliceret, tager du fejl. Grusomt fejl. Hvis du har et køkken, en stor gryde og de rette råvarer kan du som ølbrygger næsten udføre mirakler. Det Thaaryp’ske Bryghus viser dig hvordan. Vi er selv startet med meget få midler og opfattelsen af, at det ikke behøvede at være en videnskab. Der er masser af steder, både på nettet og hos diverse foreninger, hvor man kan finde informationer og vores opfattelse er, at bryggere er noget af det mest hjælpsomme, der findes. Så der er ingen undskyldninger, bare kom i gang. Nu skal det jo ikke være sjov og ballade det hele. Derfor er der også på denne side lagt vægt på øllet som en noget undervurderet stodder i det danske alkohollandskab. Kun i de seneste år er man i Danmark begyndt at sætte pris på øllet, og flere små bryggerier eksperimenterer også med utraditionelle bryg i kommercielle øjemed. God ide, siger vi. Der er intet i vejen med en pilsner fra en af de etablerede bryggerier, men det bliver noget kedeligt med det samme hele tiden. Jo mere vi kan nuancere billedet af, hvad en øl er og kan, jo tættere kommer vi på nogle af de andre europæiske ølkulturers mangfoldighed. På Det Thaarup’ske Bryghus finder man alt hvad man behøver for at starte sit eget bryggeri. Under Brygudstyr og Bryggeriet kan man se hvordan vi med forholdsvist små midler har skruet et low-tech men høj-effektivt anlæg sammen, samt hvordan vi bruger det. Her snakker vi om ingeniørkunst som alle kan finde ud af at bygge. Der er blandt andet et diagram over en pumpe, der ikke kræver fødevaregodkendelse og kan laves for få penge. Udførte bryg er en liste over de typer øl vi har lavet, og en vurdering af resultaterne. I Gæstebogen kan man komme med ris og ros, rette på vores grammatik eller brygmetoder og stillespørgsmål, som vi så vil forsøge at finde svar på. Links-sektionen er vores samling af ressourcer på nettet og andetsteds. Her kan man læse meget mere om øl og brygning. Velkommen til Det Thaarup’ske Bryghus. |